Biografen
Hvalsø Bio er en helt moderne foreningsbiograf og en væsentlig kulturel spiller i lokalsamfundet - og som sådan integreret i dette. Det medfører en hyggelig og venlig atmosfære, hvor publikum serviceres, trives og føler sig hjemme.
Vi har et meget varieret program med mainstreamfilm og andre film, hvor kvalitet, variation og aktualitet sættes i højsædet.
Derfor viser vi også en lang række artfilm og dokumentarfilm samt opera.
For at tilgodese forskellige gruppers særlige behov har vi en del filmklubber.
Endvidere har vi en række særarrangementer med indledende foredrag og servering af drikkevarer og evt. spisning.
Hvalsø Bio er fuld digitaliseret, og vores teknik er på højde med langt de fleste storkøbenhavnske biografer.
Hvalsø Bio har modtaget flere priser.
Foreningen Hvalsø Bio varetager driften af biografen. Arbejdet i biografen ledes af en bestyrelse.
Cafeen
I tilslutning til billetsalget i Hvalsø Bio har vi en hyggelig café. Vi bestræber os på at gøre det så hyggeligt og rart for vores kunder som muligt med blomster og lys på bordene. Vi har åbent 1 time før hver forestilling og i ventetiden før filmen, kan man nyde et glas vin, en kop kaffe, cappuccino, café au lait, chokolade eller the. I tilknytning til sin billet, kan man købe en Bifmenu, som leveres 45 minutter før forestillingen begynder.
Man kan også bestille en pizza i Cafetten og få bragt den ind og nyde den hos os sammen med et godt glas rød- eller hvidvin. Vi serverer selvfølgelig også øl og vand.
Alt i alt bestræber vi os på at gøre Hvalsø Bios café til et rart og hyggeligt sted at tilbringe ventetiden inden den filmoplevelse, gæsterne er kommet for at få.
De aktive
Det praktiske arbejde med biografens drift koordineres i en række arbejdsgrupper.
Alle funktioner i biografen varetages af ulønnede aktive – lige fra billetsalg og håndtering af de store, moderne kinomaskiner til rengøring og den månedlige uddeling af programmer til medlemmerne. Det er også grunden til at vi kan holde rimelige billetpriser.
Vi er over 130 aktive. Som medlem kan du deltage i det aktive arbejde. Har du lyst til det, kan du henvende dig til lederen af den arbejdsgruppe, hvor du gerne vil arbejde.
Kørestolsbrugere
Der er niveaufri adgang for kørestolsbrugere.
Der er handicaptoilet.
2 pladser er reserveret på 1. række til kørestole.
Bestil eller køb plads på 1. række plads 1 eller 10, så er der samtidig reserveret til en ledsager, hvis der er behov herfor.
Teleslynge
Salen er forsynet med teleslynge, der lever op til dagens standarder, og som jævnligt bliver kontrolleret.
Bemærk: som bruger af høreapparat, så skal du undgå de to bagerste og de tre forreste rækker. Årsagen er, at antennen er placeret lige under disse rækker, og det medfører, at teleslyngen stort set ikke virker på de forreste og de bagerste rækker.