Hvordan foregår det
1 time før starten af hver familiefilm, kan du holde børnefødselsdag.
Vi dækker festligt bord i cafeen med kage, sodavand og slikpose.
Prisen inkl. biobillet er 110 kr.
Alle deltagere, børn såvel som voksne, skal betale prisen for arrangementet.
Hvad består serveringen af
Festlig borddækning med porcelæn og glas
Kagemand eller kagedame fra Maria's bageri sættes på bordet. Du skærer selv for.
1 sodavand. Coca Cola, Faxe Kondi eller Mineralvand u/brus. 1 kræmmerhus blandet slik
Der stilles kander med postevand på bordet
Vi reserverer plads i salen
Vilkår
Pakkens indhold er fast og kan ikke ændres. Dog kan de voksne få kaffe/te i stedet for sodavand.
Der bliver dækket op i den del af cafeen, der ligger 5 trin nede.
Man må ikke medbringe yderligere madvarer. Man kan i begrænset omfang supplere bordpynten. Det medbragte skal fjernes, når man går.
Man bedes selv rydde op. Til hjælp stilles der et rullebord frem, hvor man kan stille det indsamlede glas, porcelæn m.m.
Særlige vilkår
Kagemand eller kagedame kan ikke leveres mindre end til 15 personer. Er selskabet mindre, betales der ekstra 20 kr. for hver af de manglende deltagere op til 15.
Vi kan kun betjene en fødselsdag pr. forestilling.
Der skal være mindst 1 voksen til stede både under fødselsdagsarrangementet og i salen under filmen. Ved selskaber med over 15 børn skal der være mindst to voksne til stede, og i øvrigt matche antallet af børn.
Det henstilles at der sørges for aktiviteter til fødselsdagsarrangementet, da det er vores erfaring at børnene hurtigt har spist og drukket, og der derfor ofte opstår behov for beskæftigelse af børnene indtil filmen starter.
Hvordan bestiller og betaler jeg
Arrangementet skal bestilles nedenfor, senest 10 dage før fødselsdagen skal afholdes.
Senest 1 uge før skal det endelige antal deltagere meddeles til fødselsdag@hvalsoebio.dk. Hvis du derefter modtager afbud, skal der betales 20 kr. pr. person som ikke deltager, men ikke pakkeprisen på 110 kr.
Vi sender faktura efter arrangementet, også for de varer, der købes i kiosken.
Bestillingsblanket
Bestil her